Alment stof

Teoretisk stof du bør kunne udenad.

Der er meget du skal lære når du skal i gang med at tage kørekort for første gang på en af landets køreskoler. Undervisningsplanen der nøje skal følges, indeholder mere end 2000 undervisningsdelmål, der hver for sig i detaljer klarlægger, hvad du skal vide og kunne når undervisningen er slut. De på disse sider kort beskrevne regler bør du derfor som minimum både forstå og kunne udenad.

Færdslens grundregel.

Færdselsloven gælder alle steder hvor der er adgang for almindelig færdsel, hvad enten disse steder er offentlige eller private. Som en tommelfingerregel kan man sige, at færdselsloven gælder dér hvor postbudet kommer.
Færdselsloven gælder f.eks. også på stranden, idet der er adgang for almindelig færdsel, nemlig fodgængere.

Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og så færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen.

Særligt hensyn skal vises overfor børn, skolepatruljer, ældre mennesker og handicappede.

Hastighed

Kørehastigheden skal altid afpasses efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed, og må aldrig blive større, end at føreren bevarer fuldt herredømme over køretøjet.

Man må ikke uden grund køre med overdreven lav hastighed, hvis man derved hindrer andres normale kørsel.

Kørehastigheden må aldrig overstige:

I tættere bebygget område:

50 Km/t.

Uden for tættere bebygget område:

80 Km/t

På motorveje:

130 Km/t

Uanset de generelle hastighedsgrænser, kan man lokalt møde færdselstavler, der angiver en højere eller lavere hastighedsgrænse, og så er det den der gælder, indtil den ophæves igen.

Overhaling

Overhaling skal altid ske til venstre, medmindre det drejer sig om overhaling af et køretøj der er ved at svinge til venstre, eller tydeligt forbereder et sådant sving. I sådant tilfælde skal overhaling ske til højre.

Kørende der vil overhale, skal sikre sig, at dette kan ske uden fare.

Det er forbudt at overhale i vejkryds, medmindre:

• Der er flere baner i samme færdselsretning,
• Man overhaler til højre forbi et køretøj, der svinger til venstre,
• Krydset er reguleret af politi eller lyssignal,
• Den krydsende færdsel har ubetinget vigepligt

Overhaling er forbudt:

• Foran eller på en jernbaneoverkørsel
• Foran eller på uoverskuelig bakke eller vejsving, medmindre kørebanen i færdselsretningen har mindst to vognbaner, hvor modkørende færdsel ikke må forekomme,
• Foran eller på fodgængerfelt, medmindre man har fuldt udsyn over feltet,
• Hvor tavlen »Overhaling forbudt« er opstillet.

Fri passage

Man skal holde tilbage, eller på anden måde give plads for grupper af børn, der er under opsyn af en leder, for forsvarets og redningsberedskabets kolonner, for ligtog og andre sluttede optog, samt for udrykningskøretøjer der er under udrykning.

Holde tilbage for.

Fodgængerfelter
Kørende har pligt til at holde tilbage for gående der befinder sig i, eller er på vej ud i et fodgængerfelt.

Busser ved busstoppested

I tættere bebygget område, skal man holde tilbage for busser, der giver tegn til at sætte i gang fra et stoppested.

Vending og bakning

Vending og bakning må kun foretages, når det kan ske uden at være til fare eller ulempe for andre. Vending skal ske forlæns til venstre, medmindre det ikke er muligt. Der skal altid gives tegn med blinklyset.

Kørende skal endvidere før igangsætning fra kanten af vejen sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre. Det samme gælder når den kørende vil standse, eller hurtigt nedsætter hastigheden.

Vigepligter

Vigepligt vil sige, at man skal holde tilbage for kørende færdsel. Man kan have »Ubetinget vigepligt« eller »Højre vigepligt«.

Ubetinget vigepligt

Ubetinget vigepligt vil sige, at man skal holde tilbage for al kørende trafik fra begge sider.

Man har bl.a. ubetinget vigepligt:

Når man møder denne tavle (tavlen mangler)

• Ved Vigelinie (populært kaldet hajtænder),
• Ved Stoplinie,
• Hvor STOP tavlen er opsat,
• Ved udkørsel fra parkeringsplads,
• Ved udkørsel fra ejendom eller grundstykke,
• Ved udkørsel fra tankstation el. lign.,
• Ved udkørsel fra en tydeligt underordnet vej (gågade, markvej, sti el. lign.)
• Ved udkørsel fra Opholds- og legeområde,
• Ved møde med fly i lufthavnsområde,
• Ved enhver udkørsel fra en vej, der sker over fortov, cykelsti eller rabat, som er hævet over kørebanen på den vej, der køres ind på. Overkørslen skal herudover være tydeliggjort ved, at overkørslens belægning er udført i en anden belægning end sidevejens (fx brosten, betonsten) eller, at fortovet og/eller cykelstien er gennemgående på den vigtigere vej.

Højre vigepligt

Højre vigepligt vil sige, at man skal holde tilbage for al kørende færdsel fra højre side, og samtidig sikre sig, at evt. færdsel fra venstre side både kan og vil holde tilbage.

Alle steder hvor man ikke har ubetinget vigepligt, gælder reglen for højre vigepligt – lige bortset fra vognbaneskift og sammenfletning.

Vognbaneskift

Ved vognbaneskift, eller anden ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden, skal man sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre.

Når man ændrer placering på kørebanen f.eks. fordi man vil forbi en parkeret bil, så foretager man også et vognbaneskift. Vognbaner behøver ikke at være afmærkede med hvide (eller gule) striber, det er nok at to biler kan køre ved siden af hinanden.

Sammenfletning

Kørende i tilkørselsbane (accelerationsbane) skal tilpasse sin hastighed til færdslen i den vognbane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel, og forlade tilkørselsbanen, når det kan ske uden fare eller unødig ulempe. Kørende i den vognbane, som færdslen i tilkørselsbanen skal køre ud i, skal, om nødvendigt ved at nedsætte hastigheden, lette udkørslen fra tilkørselsbanen.

Hvor antallet af vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, formindskes, skal de kørende under gensidig hensyntagen tilpasse deres kørsel efter de ændrede forhold, herunder ved eventuelt at ændre hastigheden. Det samme gælder ved sammenløb af to kørebaner.

Placering

Ved ligeud kørsel skal man normalt køre midt i vognbanen længst til højre, og kun bruge en eventuel vognbane til venstre for denne til overhaling eller kørsel forbi holdende. Hold normalt så langt til højre på kørebanen, som hensynet til cyklister, knallertkører og eventuelle fodgængere tillader.

Skal man svinge til højre i et kryds, skal man trække helt ud til kørebanens højre kant, og dermed lukke af for cyklister.

Skal man svinge til venstre i et kryds, skal man trække ud til midten af kørebanen, eller placere sig i vognbanen længst til venstre. På en vej med ensrettet færdsel, skal man placere sig helt ovre i venstre side af kørebanen.

Signal- og tegngivning

Man giver signal med hornet eller ved at blinke med forlygterne. Man giver tegn med blinklyset eller stoplyset.

Når det er nødvendigt for at advare andre trafikanter om en fare, skal man gøre det ved kortvarigt at bruge hornet eller ved at blinke med forlygterne. I alle andre tilfælde er det forbudt at bruge hornet.

Standsning & Parkering

Ved standsning forstås enhver frivillig hensætning af køretøjet som varer under 3 minutter. Det er ligegyldigt om føreren befinder sig i køretøjet eller ej.

Ved parkering forstås enhver frivillig hensætning af køretøjet i over 3 minutter.
Standsning kortere end 3 minutter, eller standsning for af- eller påstigning af passagerer, eller af- eller pålæsning af omfangsrigt eller tungt gods, anses dog ikke for parkering.

Standsning og parkering er forbudt:

• På fodgængerfelt, eller inden for en afstand af 5 m. inden feltet,
• I vejkryds, eller inden for en afstand af 10 m. fra den tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant,
• Ud for udkørsel fra cykelsti, eller inden for en afstand af 5 m. inden udkørslen,
• På jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel,
• På en sådan måde, at færdselstavle eller signal derved dækkes,
• I viadukt eller tunnel,
• På midterrabat, helleanlæg og lign. steder,
•  eller ved uoverskueligt vejsving,
• På eller i nærheden af uoverskuelig bakketop,
• På strækning, hvor kørebanen før vejkryds ved hjælp af spærrelinier er inddelt i vognbaner eller inden for en afstand af 5 m før begyndelsen af en sådan strækning,
• Ved siden af spærrelinie, hvis afstanden mellem køretøjet og linien er mindre end 3 m, og der ikke mellem køretøjet og spærrelinien findes en punkteret linje,
• I krybespor,
• På afmærket holdeplads for hyrevogne,
• På motorveje og motortrafikveje,
• Hvor der er ubrudt gul kantstensafmærkning,
• På cykelsti (såvel helt som delvist),
• Ved busstoppested er det ikke tilladt at standse eller parkere på den afmærkede strækning på hver side af stoppestedsskiltet. Findes en sådan afmærkning ikke, gælder forbudet inden for en afstand af 12 m på hver side af skiltet.
• På broer over motorvej
  Parkering forbudt (men ikke standsning)
• Parkering må endvidere ikke ske:
• Nærmere end 30 m. fra jernbaneoverkørsel,
• Ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom, eller i øvrigt således, at kørsel til eller fra ejendom væsentligt vanskeliggøres,
• På kørebanen på hovedveje uden for tættere bebygget område,
• Ved siden af andet køretøj, som holder i vejkanten, bortset fra 2-hjulet cykel, 2-hjulet knallert eller 2-hjulet motorcykel uden sidevogn,
• På anden måde, så adgangen til andet køretøj herved hindres, eller dette ikke kan føres fra stedet,
• Hvor der er punkteret gul kantstensafmærkning

Det er tilladt at standse og parkere i venstre side:

• På ensrettede veje,
• På mindre befærdede veje (stille villaveje).

Bemærk: Foranstående er kun korte uddrag fra færdselsloven, og er ikke fyldestgørende, så der henvises til Køreskolens Teoribog.